Beskyt dine data i sommerferien – 5 gode råd

Kære kunde,

Mens mange tager på ferie, har svindlere travlt. Cyberkriminelle udnytter lavere bemanding, manglende overvågning og travlhed – og derfor er det ekstra vigtigt at tage sine forholdsregler.
 
Herunder får du 5 hurtige råd, der kan beskytte både dig og din virksomhed i ferien.

1. Brug totrinsgodkendelse, og godkend aldrig blindt
Totrinsgodkendelse (MFA) giver et ekstra lag sikkerhed, men husk: godkend aldrig et login, du ikke selv har initieret. Heller ikke “bare” en notifikation på mobilen.
Læs vores guide til opsætning af MFA her.

2. Tjek at OneDrive er opdateret, så du har en kopi
Sørg for at OneDrive kører og synkroniserer dine filer korrekt, inden du tager afsted. Så er dine data automatisk gemt i skyen, hvis uheldet skulle være ude, og du mister din pc.

3. Vær på vagt over for phishing og svindel
Ferietid er højsæson for phishing-mails. Emner som “pakkelevering”, “vigtige bankoplysninger” eller "bookingbekræftelse" er klassikere.  Vær kritisk, især hvis du tjekker mails på mobilen med mindre overblik.

4. Fraværsbesked? Ja, men med omtanke
Undlad at nævne i din automail, at du er på ferie, da det kan være en indikator for potentielle angribere. Skriv i stedet noget mere neutralt som: “Jeg er ikke tilgængelig i øjeblikket og vender tilbage den [dato]

5. Husk den sunde mistro (også i ferien)
Selvom det er ferie, så stop op og tænk en ekstra gang, før du klikker på links eller åbner vedhæftede filer. IT-kriminelle håber netop, at du er uopmærksom.

Husk, at en lille indsats kan gøre en stor forskel for din IT-sikkerhed. Vi ønsker dig en god (og tryg) sommer! ☀️

Har du spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe – også i sommerferien. Du kan altid kontakte os på [email protected].

Med venlig hilsen,

Teamet bag 2do IT Vest