Bruger du C5 eller NAV til regnskaberne? Det kan være falsk tryghed i forhold til den nye bogføringslov – 2do IT

Bruger du C5 eller NAV til regnskaberne? Det kan være falsk tryghed i forhold til den nye bogføringslov

by Clark Birkelund

Den nye bogføringslov er på trapperne. Hvis du bruger C5 eller NAV til bogføringen, er du sikkert klædt fint på til første krav i den nye bogføringslov: at du pr. 1. januar 2023 skal opbevare alle regnskabsmaterialer digitalt

Men er du opmærksom på, at kravet om digital opbevaring kun er første skridt? Det store spring sker i 2024, hvor hele din bogføring skal foregå i et digitalt bogføringssystem, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen. Du risikerer derfor at komme til kort, hvis du benytter C5 eller NAV.

Med andre ord: Hvis du skal overholde den nye bogføringslov, kan du have behov for at opgradere jeres bogføringssystem.

Hvilket bogføringssystem skal du vælge?

Overvejelserne om at opgradere jeres bogføringssystem handler i grove træk om, at jeres bogføringssystem skal udveksle informationer med Erhvervsstyrelsens systemer automatisk.

Det kan fx et system som C5 ikke uden nogen seriøse tilretninger – og det bliver hurtigt dyrt i udvikling og vedligeholdelse. Hvis du vælger at benytte dig af et gammelt system fremover, fx C5 eller NAV, hæfter du selv for, at systemet lever op til de nye krav.

Bøderamme på op til 1,5 mio. kr.

Den nye bøderamme der følger med bogføringsloven, giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at udskrive bøder på op til 1,5 mio. kroner.

Erhvervsstyrelsen har endnu ikke frigivet en liste over godkendte systemer, men danske Uniconta, med bl.a. Erik Damgaard ved roret, udvikler netop deres system i tråd med de nye rammer.

Mere automatisering, færre fejl

Heldigvis er der andre og bedre grunde til at opgradere til et moderne bogføringssystem end bare at undgå bøder.

1. Spar 10 timer om ugen. Du kan spare penge med et moderne regnskabssystem. Vi vurderer, at en bogholder kan spare op til 10 timer om ugen på sigt bare ved at skifte fra C5 til Uniconta. Den tid kan gå til mere værdiskabende opgaver end tastearbejde.

2. Saml alt i ét smart system. Uniconta er ikke bare lavet til bogføring – det er et fuldt udviklet ERP-system, der kan håndtere lagerhåndtering, indkøb, bogføring og meget mere.

3. Få hjælp fra AI og machine learning. Uniconta er udviklet med den nyeste teknologi indenfor kunstig intelligens. Derfor vil du i stigende grad opleve, at systemet arbejder med dig i stedet for at være til besvær. Det betyder generelt færre hovedpiner for alle, der har en berøringsflade med systemet.

Vil du vide mere om, hvordan du kan bruge Uniconta i din virksomhed? Book et møde med en af vores konsulenter.

Skriv et svar