Med Uniconta har det aldrig været nemmere at skifte bogføringssystem – 2do IT

Med Uniconta har det aldrig været nemmere at skifte bogføringssystem

by Clark Birkelund

Den nye bogføringslov er på trapperne. Det betyder, at du pr. 1. januar 2023 skal opbevare alle regnskabsmaterialer digitalt, og fra 2024 skal hele bogføringen foregå i et system, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Den nye bøderamme der følger med bogføringsloven, giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at udskrive bøder på op til 1,5 mio. kroner.

Det er nu, du skal skifte bogføringssystem!

Erhvervsstyrelsen har endnu ikke frigivet en liste over godkendte systemer, men danske Uniconta, med bl.a. Erik Damgaard ved roret, udvikler netop deres system i tråd med de nye rammer.

Udover at Uniconta lever op til de nye krav, så er det faktisk også ganske smertefri at skifte til Uniconta fra jeres nuværende system som fx C5, NAV eller e-conomic.

Nem opgradering med Unicontas konverteringsværktøjer

Holdet bag Uniconta har udviklet særlige konverteringsværktøjer til lige præcis de virksomheder, der gerne vil skifte fra C5, e-conomic eller NAV.

Når du bruger Unicontas værktøj, får du konverteret alle dine data fra finans, debitor, kreditor, lager, ordre, indkøb og mere, så du er dækket hele vejen rundt. Du kan se dine historiske dokumenter allerede fra første dag på det nye system.

Det betyder, at du kommer langt hurtigere fra start.

Digitaliseret bogføring med Uniconta

Selve systemskiftet er altså blevet nemmere, hurtigere og derfor også billigere, men det er ikke den eneste grund til at kigge en ekstra gang efter Uniconta.

Med Uniconta implementeret i virksomheden får du:

– Mindre ensformigt tastearbejde for dine medarbejdere – mere tid til tilfredsstillende og værdiskabende arbejde.

– Automatiske bogføringer, der blot skal godkendes elektronisk af de relevante medarbejdere.

– Mere kvalitet i data fordi de bliver aflæst elektronisk.

– En betydelig tidsbesparelse: Mindre manuelt arbejde og færre fejl, der efterfølgende skal rettes manuelt.

Book en samtale med en af vores konsulenter, og hør hvordan du kommer godt i gang med Uniconta.

Skriv et svar